Erhvervsfinansiering

Hvordan arbejder vi sammen om finansieringen?

Hos Jyske Finans vælger I selv finansieringsform. Vi rådgiver både om leasing og lån, så I får den løsning, der passer bedst til netop jeres virksomhed.

Vores finansielle rådgivere ved noget om de forskellige brancher, og hvilket materiel der passer til opgaven. På den måde sikrer vi os, at vi taler samme sprog.

Hvorfor vælge leasing eller lån?

Det er vigtigt at finansiere virksomhedens nyindkøb med leasing eller lån – også selv om kassekreditten eller de likvide midler egentlig godt kunne klare opgaven. En god likviditet giver en god nattesøvn – især hvis der skulle komme perioder, hvor pengestrømmen svigter.

Fast eller variabel rente?

Spørgsmålet er aktuelt både ved leasing og lån. Den faste rente giver maksimal budgetsikkerhed. 

I ved, hvad I har. Vælger I variabel rente, kan det både gå op og ned – ydelserne kan både stige og falde gennem hele finansieringsperioden.