Firmabiler

Finansiering af firmabiler

Jyske Finans har årtiers erfaring i bilfinansiering. Vi står bag store dele af danskernes private bilpark og er også det professionelle valg, når det gælder firmabiler. Vi tilbyder god rådgivning, fleksible muligheder og konkurrencedygtige priser.

Når du kontakter Jyske Finans, bliver du rådgivet af folk, der  ikke kun ved alt om finansiering, men også en hel del om biler. Og vi deler gerne ud af vores bilviden.

Hvad angår finansiering er det vores erfaring, at især disse spørgsmål går igen:

1. Skal jeg vælge lån eller leasing?

Hos Jyske Finans bestemmer du selv, om du vil låne eller lease. Vores klare anbefaling er dog leasing, og en stor del af vores kunder vælger denne form for finansiering af firmabiler i dag. Modsat lån er der ingen tinglysningsomkostninger forbundet med leasing. Og ved nye biler bliver bilens registringsafgift beregnet forholdsmæssigt i forhold til leasingperioden. Leasing åbner desuden døren for høj budgetsikkerhed, da det er muligt at få service med i aftalen på attraktive vilkår. Endelig giver leasing mulighed for at finansiere bilen 100%, mens der oftest er en udbetaling forbundet med et billån.

2. Skal jeg overveje flådestyring?

Hvis virksomhedens flåde af person- og varebiler er på fem eller flere, er det korte svar: ”Ja”. Du styrer bilen, vi styrer resten. Dine fordele er, at du sparer penge til administration, gratis autohjælp og rabatter på brændstof. Læs mere om flådestyring.

3. Er det klogt at betale så meget som muligt selv?

Ikke altid. Mange vælger at finansiere firmabilen fuldt ud, selv om virksomheden egentlig godt kunne betale kontant. Finansiering bevarer nemlig likviditeten i virksomheden i stedet for at binde den i biler. Og en god likviditet er som bekendt nøglen til en velsmurt virksomhed med handlefrihed og forretningsmuligheder.

4. Skal jeg vælge fast eller variabel rente?

Fast eller variabel rente? Det spørgsmål er aktuelt ved både leasing og lån. Den faste rente giver maksimal budgetsikkerhed, mens variabel rente normalt giver den laveste ydelse her og nu. Hos Jyske Finans svinger den variable rente dog væsentligt mindre end renten på det frie marked. Det skyldes den måde, Jyske Finans fastlægger renten på.