NGS Webinar

Webinar d. 14. september 2023: Tilskud til dine grønne investeringer
Vil du blive endnu klogere på de tilskud, der findes til dine grønne investeringer i bl.a. nye produktionsmaskiner og udskiftning af varmekilder?
Hvilke tilskud kan din virksomhed få gavn af - og hvordan fungerer det?
Jyske Finans og Nordic Green Solutions inviterer til et spændende webinar om tilskud i erhvervspuljen d. 14. september. Vi har afsat 30-45 min. til webinaret alt afhængig af spørgelysten. Webinaret afholdes på Teams.
Om webinaret:
I erhvervspuljen via energistyrelsen er det muligt at få tilskud til investeringer, der fremmer den grønne omstilling. Det gør sig gældende for investeringer, der enten gavner kWh forbruget eller virksomhedens CO2 udledning.
Erhvervspuljen styrker den grønne omlægning ved at støtte energi- og CO2-besparende projekter med op til 50% alt efter virksomhedens størrelse. På den måde bliver investering i en grønnere fremtid endnu mere profitabelt – både for miljøet og for din virksomhed.
I webinaret kommer vi omkring, hvilke investeringer, der er tilskudsberettiget, vi uddyber selve tilskudsprocessen, og dykker ned i et par interessante cases.
Webinaret er for danske virksomheder, der står overfor nye anlægsinvesteringer, investering i nye produktionsmaskiner, eller renoveringer af eksempelvis bygningsmasse, udskiftning af varmekilde m.m. Puljen giver ikke tilskud til solceller.
Vi glæder os, og håber at se en masse deltagende i webinaret, så vi sammen kan give den grønne omstilling endnu et skub i den rigtige retning.
Webinaret er gratis og du tilmelder dig her under.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail, hvorfra du kan tilføje webinaret til din kalender.