1. Forside
  2. Jyske Fleet
  3. Nyheder
  4. Jyske Fleet
  5. status populære leasingbiler halvår 2026

De mest populære leasingmodeller i første halvår 2026

Bilmarkedet bevæger sig hurtigt, og el, totaløkonomi og fleksibilitet fylder mere, når flåden skal sammensættes. Herunder får I et overblik over de erhvervsleasede person- og varebiler, der har været mest populære hos Jyske Fleet i første halvår af 2026 – og vores vurdering af, hvad I bør lægge vægt på, før I vælger den næste.
Jyske Fleet 03.07.2026
Renault Mercedes Silkeborg

Bilmarkedet i 1. halvår 2026: Det driver flådebeslutningerne

Bilmarkedet er fortsat i bevægelse. I første halvår af 2026 ser vi et erhvervsmarked med fortsat aktivitet i både person- og varebiler, hvor det samlede antal nyregistrerede biler til erhverv ligger på niveau med samme periode sidste år.

Samtidig fylder el mere i virksomhedernes bilvalg. Elbiler udgør nu 67 % af de nyregistrerede personbiler til erhverv, mens elvarebiler udgør 37 % af de nyregistrerede varebiler til erhverv. Forskellen er ikke tilfældig: Personbiler har typisk kortere og mere forudsigelige kørselsmønstre, mens mange varebiler stadig løser opgaver med længere afstande, tungere last eller mindre forudsigelig ladeadgang. Elektrificeringen er for alvor blevet en del af flådebeslutningen – men tempoet afhænger af biltype, kørselsmønster og drift.

Derfor handler valget sjældent kun om mærke og model. Det handler om at finde den løsning, der passer til kørselsmønster, drivmiddel, ladebehov, beskatning, driftssikkerhed og den samlede flådeøkonomi.

Herunder har vi samlet de mest populære erhvervsleasede person- og varebiler hos Jyske Fleet i første halvår af 2026 – og vores vurdering af, hvad valgene fortæller om udviklingen i flådemarkedet.

Top 3: De mest populære firmabiler lige nu

Kompakte og mellemstore SUV'er dominerer listen over de mest populære firmabiler hos Jyske Fleet i første halvår af 2026. Det afspejler en tendens, hvor virksomhederne vælger biler, der kan rumme både medarbejderens hverdag og virksomhedens krav til plads, komfort og driftsøkonomi.

1. Mercedes-Benz GLB

En kompakt SUV med mulighed for op til syv sæder, der gør den velegnet, når firmabilen både skal fungere som arbejdsredskab og familiebil. Fleksibiliteten gør GLB til et oplagt valg for virksomheder, der ønsker én model, der dækker flere behov i medarbejderstaben.

2. BMW iX3

En elektrisk mellemklasse-SUV med lang rækkevidde og hurtig opladning, der gør den velegnet til medarbejdere med både by- og landevejskørsel. At en fuldelektrisk model ligger så højt på listen, understreger, at el for alvor er blevet et realistisk valg for firmabilister med sammensatte kørselsbehov – ikke kun korte, forudsigelige ture.

3. Mercedes-Benz GLC

En mellemstor SUV, der fås i flere drivmiddelvarianter. GLC appellerer til virksomheder, der ønsker et premium-niveau i udstyr og komfort, samtidig med at drivmidlet kan tilpasses den enkelte medarbejders kørselsmønster.

Vores vurdering

Tilsammen peger de tre modeller på en tydelig tendens i firmabilsmarkedet. SUV-formatet er blevet det foretrukne valg, fordi det kombinerer plads, komfort og fleksibilitet med de krav, mange virksomheder og medarbejdere stiller til en moderne firmabil.

Samtidig understreger sammensætningen af top 3, at de tyske premiummærker igen står stærkt. Mercedes og BMW fylder mere blandt de mest efterspurgte modeller, mens mærker som Tesla og Skoda ikke dominerer i samme grad som tidligere. Det ses altså på trods af at flere af modellerne ikke engang har ramt de danske veje endnu. Det tyder på, at de danske firmabilsbrugere har fuld tillid til de tyske premiummærker.

Top 3: De mest efterspurgte varebiler lige nu

Topplaceringerne peger på et varebilsmarked, hvor elektrificering længe har været under opbygning, men i første halvår af 2026 i stigende grad omsættes til konkret anvendelse i driften. Det indikerer, at elektriske varebiler nu vurderes som et reelt og driftsrobust alternativ til traditionelle drivlinjer.
11

1. Renault Master E-tech

En stor, elektrisk varebil, der er velegnet til virksomheder med planlagte ruter og kørsel inden for et afgrænset område, fx byleverancer og servicekørsel. Modellen viser, at el for alvor har fået fodfæste i det tunge varebilssegment, når kørselsmønsteret passer til rækkevidden.

Teknisk specifikation 

87 kWh batteri. Rækkevidde: 446 km. Ladetid: 10-80% v. max-DC: 38 min. WLTP. Lastkapacitet: 1506 kg. træk: op til 2500 kg. 

2. Mercedes-Benz Vito

En mellemstor varebil, der fortsat vælges med dieselmotor af virksomheder med behov for lang rækkevidde, høj nyttelast eller trækkraft til fx trailer. At Vito diesel stadig ligger blandt de mest populære, viser, at ikke alle opgaver i flåden er modne til el endnu – og at drivmidlet bør vælges ud fra den konkrete opgave frem for en generel præference.

Teknisk specifikation
Brændstofforbrug 14.9 km/l. Maks nyttelast: 1.053 kg. 

3. Volkswagen ID buzz cargo

En elektrisk varebil, der er relativt ny på markedet, men som allerede vinder frem hos virksomheder med fokus på bytransport, service og synlighed i gadebilledet. Placeringen på listen peger på, at flere virksomheder er villige til at afprøve nyere elektriske modeller, når de passer til opgaven.

Teknisk specifikation: 

Forbrug: 19,2-21,2 kWh/100km. Rækkevidde: 449 km. Ladetid 10-80% v. max-DC: 26 min. Træk: 1.800 kg.  

Vores vurdering

Varebilsflåden er stadig delt mellem el og diesel, men retningen er tydelig: Antallet af elektriske varebiler er steget 58 % på et år – langt hurtigere end resten af varebilsmarkedet. Det stemmer med, at el i stigende grad kan løse opgaver, der tidligere krævede diesel. Lige nu afgøres valget stadig af rækkevidde, last og ladeadgang: el, hvor kørslen er forudsigelig, og diesel, hvor behovet for rækkevidde eller trækkraft er størst. Men med en vækst i den størrelsesorden rykker grænsen mellem de to hurtigt, og flere af de opgaver, der i dag løses med diesel, vil formentlig kunne løses elektrisk inden for en overskuelig årrække.

Det bør I overveje, før I vælger næste leasingbil

De mest populære modeller kan give god inspiration. Men den rette leasingbil afhænger altid af, hvordan bilen skal bruges i hverdagen – og hvordan den passer ind i jeres samlede flåde.

Totaløkonomi i leasingperioden

Se på mere end den månedlige leasingydelse. Service, dæk, forsikring, energi- eller brændstofforbrug, beskatning, kilometerbehov og eventuelle ladeomkostninger har også betydning for den samlede økonomi i aftaleperioden.

For elbiler kan driften være økonomisk interessant, men det afhænger blandt andet af ladeadgang, kørselsmønster, strømpris og bilens anvendelse i hverdagen. Derfor bør totaløkonomien vurderes konkret – med udgangspunkt i både bilen, brugeren og flåden som helhed.

Drivmiddel

El fylder mere i både person- og varebilsmarkedet, men samme løsning passer ikke nødvendigvis til hele flåden. Valget af drivmiddel bør tage udgangspunkt i bilens funktion, kørselsmønster, ladeadgang og økonomi i leasingperioden.

For firmabiler kan el være relevant for mange brugere, særligt når rækkevidde og opladning passer til hverdagen. For varebiler kræver valget ofte en mere praktisk vurdering: Hvor langt kører bilen? Hvor tungt lastes den? Er der behov for trailer? Og kan bilen lades, uden at det påvirker arbejdsdagen?

Kørselsmønster

Den rette leasingbil skal passe til den faktiske hverdag. Det gælder især, når el indgår i overvejelserne. Rækkevidde på papiret er én ting – daglig kørsel, årstid, last, motorvejskørsel og ladestop er noget andet.

For varebiler er det særligt vigtigt at se på anvendelsen i praksis. En elvarebil kan være oplagt til lokale serviceopgaver og planlagte ruter, mens andre behov kan kræve en anden løsning eller en nærmere vurdering.

Fleksibilitet

Bilmarkedet udvikler sig hurtigt, og nye modeller, teknologi og krav kan ændre, hvilke biler der passer bedst til virksomheden.

Derfor bør leasingaftalen matche både den forventede brug, kilometerbehovet og den periode, bilen skal indgå i flåden. Det giver et bedre udgangspunkt, hvis behovene ændrer sig.

Brand Mand Samtale Portræt ID91

5 spørgsmål før næste leasingvalg

  1. Hvad skal bilen bruges til i hverdagen?
  2. Passer drivmidlet til kørselsmønster og lastbehov?
  3. Hvad betyder valget for totaløkonomien i leasingperioden?
  4. Matcher bilen brugerens behov og de praktiske krav til opgaven?
  5. Passer leasingaftalen til jeres flåde – både nu og fremadrettet?

Få sparring på jeres næste leasingvalg

De mest populære leasingmodeller kan give god inspiration, men den rigtige løsning afhænger af jeres behov, kørselsmønster og økonomi. Derfor kan det være en fordel at se bilvalg, leasingaftale og flådesammensætning i sammenhæng – så beslutningen passer til både hverdagen i dag og de behov, der kan opstå fremadrettet.

Hos Jyske Fleet hjælper vi jer med at skabe overblik og vurdere, hvad der passer bedst til jeres drift – uanset om I skal vælge næste firmabil, udskifte varebiler eller se på flåden som helhed.

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne direkte i din indbakke.

Nyhedsbrev
Prøv beregneren

Få en indikation af ydelsen, når du investerer i nyt materiel.

Leasingberegner
Linkedin

Følg os på LinkedIn og få de seneste nyheder.

Følg os her