Kenneth tester Ford S-Max Titanium

Firmabiler
Istock 1316808678

Denne uge har Kenneth testet Ford S-Max Titanium – Den ultimative firmabil til familien

Vælger du firmabil, der skal passe til hele familien, så har Ford et virkeligt godt bud i S-Max. Med plads til 7 personer er det en af markedets mest populære MPV’er, hvor der er fuld fokus på rummelighed samtidig med, at bilen er kompakt. Ford S-Max Titanium 2,0 TDCi har 190HK og en 8 trins automatgearkasse, samt spækket med udstyr! Jeg troede egentlig bilens størrelse ville virke tung og besværlig at køre i, men det var bestemt ikke tilfældet. Bilen var overraskende nem at håndtere og et enkelt klik på S, satte den i sport, og bilen blev ekstra kvik. En rigtig god køreoplevelse!

Rækken af standardudstyr bliver bare ved … og ved

Adaptiv fartpilot kombineret med Lane Assist gør, at bilen nærmest kan køre af sig selv. Det er en virkelig fed fornemmelse, at bilen gør noget af arbejdet selv. Som at have en ekstra person med i bilen, der en gang imellem kan tage lidt over. Trafic Sign Recognition gav mig hele tiden overblik over, hvor hurtigt jeg måtte køre og blinkede også, hvis jeg kørte for hurtigt. Bilen havde ligeledes 2 zone klimaanlæg, 10” TFT-skærm i førerdisplay med alle mulige indstillingsmuligheder, 8” TFT Touchskærm med dansk tale og Apple carplay – og dette er bare en del af standard udstyret, for ikke at nævne opvarmet forrude, læderrat, MyKey og nøglefri døre, tågeforlygter med statisk kurvelys, LED kørelys, udsynspakke, der automatisk laver op/nedblænding… ja jeg kunne blive ved – alt det vi alle har brug for i en bil og lidt mere til, hvis man spørger mig!



Ford S Max

Super køreegenskaber og stor rummelighed

Ford S-Max Titanium viste sig at være en bil, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet – Torque Vectoring Control-systemet reagerer på vejens påvirkninger og sikrer et maksimalt vejgreb ved at afbalancere motor- og bremsekraft, og så er bilen udstyret med støjdæmpende fører- og passagerruder, der sikrer en støjsvag køretur. Helt fantastisk på de lange ture på motorvejen. Jeg oplevede rummelighed ud over det sædvanlige, med plads til intet mindre end 7 personer. Er der ikke fyldt op på alle pladser, kan du med et enkelt tryk på en knap, lægge sæderne helt ned, både på række 2 og 3 i bilen, og dermed få masser af plads i bagagerummet, så alt lige fra en tur til genbrugspladsen, oppakningen til ferien eller andet er en smal sag at have med. Så igen. Er det en firmabil til hele familien du søger, er Ford S-Max helt sikkert et rigtigt god bud.



Ford S Max



Jyske Fleet tilbyder
Overvejer du ny firmabil og kunne du godt tænke dig en bil, der er den perfekte makker på de lange ture og samtidig kan rumme hele familien, så er Ford S-Max den helt rigtige firmabil for dig. En bil med sikkerhed i top og teknologiske systemer der får det til at virke som om, at bilen tager over, hvis du får brug for det – den perfekte makker! Tag fat i os og hør om mulighederne for at sammensætte en aftale, der matcher dine og virksomhedens behov.




Kontakt Jyske Fleet

Telefon: 89 89 50 26
Mail: salg@jyskefleet.dk

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne direkte i din indbakke.

Prøv beregneren

Få en indikation af ydelsen, når du investerer i nyt materiel.

Linkedin

Følg os på LinkedIn og få de seneste nyheder.