1. Forside
  2. Jyske Fleet
  3. Nyheder
  4. Jyske Fleet
  5. Ny fuldelektrisk Mercedes CLA: Her får du hele luksuspakken

Ny fuldelektrisk Mercedes CLA: Her får du hele luksuspakken

Enestående, elektrisk og helt ny. Mercedes CLA er landet og markerer sig allerede som en stærk spiller på markedet. Har vi potentielt at gøre med den mest populære firmabil i 2025? CLA er uden tvivl en stærk kandidat
Jyske Fleet 02.05.2025
M.Cla

Du kender muligvis historien om skrædderen, der slog syv fluer med ét smæk. En fortælling om, at når vi gør noget ordentligt, får vi mere ud af det. Work smart, not hard.

Hvad har det med sagen at gøre?

Jo, vi vil vove at påstå, at Mercedes formår at slå flere fluer med ét smæk, med en af deres nyeste lanceringer, som vi netop har fået beskatningspriser på. Lad os præsentere dig for den helt nye, fuldelektriske og yderst imponerende Mercedes CLA.

Hvorfor skiller den sig ud?

Mercedes CLA er den første bilmodel hos Mercedes, der er bygget på Mercedes-Benz Modular Architecture. Det betyder, at du kan vælge imellem to højspændingsbatterier, som kommer til udtryk i form af to forskellige udstyrsvarianter:

  • CLA 250+ EQ Technology
  • CLA 350 4MATIC EQ Technology.

Begge varianter har fuldelektrisk motor og en imponerende rækkevidde på langt over 700 km. Derudover har CLA’en et sporty udtryk, oplyst frontdesign, panoramatag og lækkert interiør.
Herfra er der i hvert fald ingen tvivl om, at både korte såvel som lange køreture i CLA bliver med komfort, luksus og køreglæde i højsædet.

Lad os tage et kig på noget af det luksuriøse udstyr, der gør sedanen særligt attraktiv.

Standardudstyr langt over standard

Fjerde generation af MBUX i den helt nye CLA fra Mercedes-Benz.

Som nævnt, findes Mercedes CLA i to udstyrsvarianter, men selv når vi tager et kig på standardudstyret, er det tydeligt, hvorfor CLA’en er i en klasse for sig.

Vi kan bl.a. nævne:

  • Panoramaglastag
  • En rækkevidde på op til 791 km. (WLTP)
  • DC opladning med op til 325 km. på kun 10 minutter
  • Virtuel assistent og surround navigation med Live Traffic via Google Maps
  • 14” centerdisplay og 10,25” førerdisplay
  • Ansigtsgenkendelse (inkl. Profilgenkendelse)
  • LED forlygter med fjernlysassistent
  • Tyverialarm
  • Kølergrill med 142 oplyste stjerner
  • .. og meget mere udstyr

Du kan se den fulde udstyrsliste for begge varianter her.

 

Derfor er den noget helt særligt

Rækkevidden
Der er mere end én grund til, at vi ser på Mercedes' nye fuldelektriske sedan med stor beundring. Særligt den imponerende rækkevidde på op til 791 km. sætter for alvor den ellers omtale (ifm. elbiler) rækkevidde-angst til livs. Vi ved, at mange af vores kunder tilbagelægger massevis af kilometer i firmabilen, og om lidt går vi igen ind i en tid, hvor flere snupper firmabilen på ferie. Med op til 791 km kommer du langt, og slipper for at skulle holde pause allerede ved grænsen til Tyskland. Medmindre der skal handles slik og sodavand, naturligvis.

Hurtig opladning
Har du 10 minutter? Så kan du rent faktisk nå at oplade din Mercedes CLA op til 325 km. ekstra. På kun 22 minutter kan sedanens batteri oplades fra 10% til 80%. Tallene taler mere eller mindre for sig selv, men vi understreger gerne: Den nye elektriske CLA leverer bekymringsfrie køreture og lynhurtige opladninger, så du frigiver mere tid til alt andet. Det er virkelig en fordel, der vil noget.

Design og teknologi
Der er særligt ét ord, der popper op hos os, når vi skal beskrive CLA’ens eksteriør: Sporty.
Den strømlinede sedan har bl.a. hajnæsefront, et muskuløst udtryk og aerodynamiske, optimerede hjul med fælge på op til 19”. Derudover pryder 142 stjerner den oplyste kølergrill, som lyser i animationer, når bilen bliver låst op eller i. Dørene er rammeløse og bagpå lyser en LED-stribe i bilens fulde bredde. Alt i alt er der mange iøjefaldende og ikke mindst nævneværdige detaljer ved Mercedes CLA.

MBUX Superscreen, Surround Navigation og en Virtuel Assistent, der kan genkende følelser. Selvom det ikke er svært at spotte følelsen af køreglæde og frihed, når du sidder bag rattet i Mercedes CLA, så er der ingen tvivl om, at bilens teknologi er ekstraordinær. CLA er selvfølgelig også indrettet med luksuriøse sportsæder, panoramaglastag og komfort fra øverste hylde.

Beskatningspriser

Model

WLTP

Beskatningspris inkl. levering

CLA 250+ EQ Technology

778 km

Fra 399.900,-

CLA 350 4MATIC EQ Technology

757 km

Fra 439.900,-

 

Skal Mercedes CLA være en del af din flåde?

Det forstår vi godt. Mercedes har skabt en fuldelektrisk sedan af højeste klasse, der gør selv den længste erhvervskøretur til noget, du glæder dig til. Hos Mercedes forventer de, at den første CLA kan trille ud til kunderne i løbet af august 2025.

Jacob, Bender-Petersen, Commercial Manager i Jyske Fleet siger:

❝Vi forventer at CLA’en rammer sweet spot i firmabilsmarkedet, hvor den prisbevidste kunde får meget for pengene. Nu er der ingen undskyldninger for ikke at gå all-in på, at den næste bil skal være elbil❞

Jacob, Bender-Petersen

jben@jyskefinans.dk

+45 24 67 50 42

 

Kontakt os allerede i dag, så vi kan tale om dine muligheder for at tilføje Mercedes CLA til din bilflåde. Jyske Fleet er din samarbejdspartner, vi har fingeren på pulsen, og vi er her for, at du kan få den skarpeste sparring og ikke mindst bilportefølje til din virksomhed.

Vi vil altid gerne hjælpe dig.

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne direkte i din indbakke.

Prøv beregneren

Få en indikation af ydelsen, når du investerer i nyt materiel.

Linkedin

Følg os på LinkedIn og få de seneste nyheder.