- Forside
- Jyske Fleet
- Find svar
- Forsikring

Forsikring giver tryghed - det er der ingen tvivl om. Når du leaser en firmabil eller varevogn hos Jyske Fleet, skal den som minimum være forsikret med en ansvars- og kaskoforsikring. Vi anbefaler alligevel altid, at du bliver dækket bedst muligt, så du er beskyttet imod en uforudsete omkostninger, hvis bilen skulle blive skadet undervejs i din leasingperiode.
Lad os tage et kig på dine muligheder.
Sammen med Tryg Forsikring har vi skabt en komplet forsikringspakke, som tilbydes, hvis bilens nyværdi er maksimum 1 mio. kr. Vælger du vores forsikring, er du godt dækket og du kan derfor være helt tryg igennem hele din leasingperiode.
Vores forsikringspakke hos Tryg indeholder bl.a. følgende:
- Ansvars- og kaskoforsikring
- Afleveringsforsikring
- Glasforsikring
- Dækning af fejltankning
Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikringen er lovpligtig i Danmark og dækker de skader, du evt. forvolder andre personer eller deres ejendele, når du bruger bilen.
Kaskoforsikring
Kaskoforsikringen dækker skader på din bil (og evt. fastmonteret udstyr), som er forvoldt af tilfældige og ydre omstændigheder, inklusiv hærværk.
Afleveringsforsikring
En god afleveringsforsikring giver dig en bekymringsfri leasingperiode. Den sørger nemlig for, at du ikke skal bekymre dig om omkostningerne ved uforudsete buler og skrammer, når bilen skal afleveres.
Erstatningen dækker maksimalt 25.000 kr. pr. køretøj.
Det er skader under 5.000 kr., der er er omfattet af afleveringsdækningen – dvs. skader på 5.000 kr. eller derover bliver automatisk anmeldt på kaskodækningen og skadebehandles derefter.
Afleveringsdækningen dækker kun de skadestyper, der ville være dækket under kaskodækningen. Dvs. at forsikringen f.eks. ikke dækker manglende rengøring eller vedligehold, lugtgener eller slitage efter dyr i bilen, røglugt, m.m.
Dækning af førstegangsydelse
Vores forsikringspakke dækker førstegangsydelsen på bilen, hvis der bliver udbetalt kontanterstatning i forbindelse med tyveri eller totalskade.
Erstatningen dækker maksimalt 30.000 kr. og har følgende erstatningsgrundlag:
- 1. år: 100 % erstatning
- 2. år: 50 % erstatning
- 3. år: 25 % erstatning
Du kan læse alle detaljer og betingelser for forsikringspakken i Forsikringsbilagene ved at klikke på knapperne herunder.
Herunder kan du se de spørgsmål, vi oftest bliver stillet angående forsikring.
Nej, du skal enten selv tegne en forsikring hos et forsikringsselskab efter eget valg, eller tilvælge den forsikringspakke, vi tilbyder i samarbejde med Tryg.
Læs mere om forsikringspakken længere oppe på siden her.
Ja. Akkurat som hos dit eget forsikringsselskab, optjener du også anciennitet gennem vores forsikring.
Prisen på forsikringspakken afhænger af bilen, du gerne vil lease. Ræk ud til os, hvis vi skal hjælpe dig.
Ja, hvis du har tegnet en forsikring via vores forsikringspakke, kan du frit skifte, selvom leasingaftalen allerede er indgået. Så længe den nye forsikring som minimum indeholder ansvars- og kaskoforsikring.
Bemærk: Du kan desværre ikke skifte TIL vores forsikringspakke fra Tryg, efter bilen er indregistreret, hvis du fra begyndelsen valgte et andet forsikringsselskab.
Alle kan få brug for vejhjælp. Derfor kan du også vælge at tilføje en aftale om vejhjælp til din leasingaftale, som giver dig fuld tryghed på vejene.
Hvordan fungerer det?
I et samarbejde med SOS Dansk Autohjælp tilbyder vi assistance i forbindelse med tekniske problemer, driftstop og trafikskade. Vejhjælpen dækker som udgangspunkt ikke i udlandet.
Vejhjælpen omfatter følgende:
- Fritrækning
- Starthjælp
- Brændstofudbringning
- Døråbning
- Hjulskift
- Transport af bil og passagerer ved driftstop og skade
Kontakt SOS Dansk Autohjælp her eller på 70 10 80 92 og sos@dah.dk

Hvis du kommer ud for et uheld og bilen bliver skadet, skal du kontakte og anmelde skaden til dit forsikringsselskab. Har du forsikringen gennem os, skal du anmelde skaden online via følgende link: Anmeld din skade online - Tryg Forsikring
Derudover skal du kontakte Tryg på: bilskade.oest@tryg.dk
Husk at oplyse dit registreringsnummer.
Jyske Finans udøver accessorisk forsikringsformidling og formidler forsikring på vegne af følgende to forsikringsselskaber:
- Tryg Forsikring
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Tryg Forsikring A/S er omfattet af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber - AmTrust International Underwriters DAC
6-8 College Green
Temple Bar
Dublin D02 VP48, Irland
AmTrust International Underwriters DAC er omfattet af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber

Du er altid velkommen til at kontakte os direkte på 89 89 50 26 eller salg@jyskefleet.dk
Vi vil altid gerne hjælpe dig!