1. Forside
  2. Jyske Fleet
  3. Nyheder
  4. Jyske Fleet
  5. Tjeklisten - Kør-selv-ferie i din firmabil

Tjeklisten: Kør-selv-ferie i din firmabil

Vi er her for at sørge for, at du får den bedst muligt kør-selv-oplevelse i din lækre firmabil. Derfor får du her den ultimative tjekliste til din køretur.
Jyske Fleet 06.02.2025
Ferie I Firmabil JF

Sådan får i den bedste køretur!

Rigtig mange danskere bruger i dag firmabilen til feriekørsel – og det er også en oplagt mulighed! Hos Jyske Fleet må du naturligvis gerne tage firmabilen, når du kører på ferie, uanset om du skal til udlandet eller ej. Vi er her for at sørge for, at du får den bedst muligt kør-selv-oplevelse i din lækre firmabil. Derfor får du her den ultimative tjekliste til din køretur. Rigtig god fornøjelse!

Det er ved at være dén tid på året. Bilen skal pakkes, GPS’en indstilles og sikkerhedsselerne spændes. Det er tid til at køre på ferie.
Du har helt sikkert styr på pakkeliste, køresnacks, iPad og destination. Men har du husket at tjekke op på gældende regler og trafikale forhold på din tur? Hvilke dokumenter skal du have med, og hvordan får du hjælp, hvis uheldet er ude? Bare rolig – vi har dig.

Den ultimative kør-selv-ferie tjekliste!

  • Sygesikringskort: Pas og kørekort er en selvfølge, når du skal køre en tur til udlandet. Husk også at medbringe dit gule sygesikringskort og det blå sygesikringskort, som gælder i EU.
  • Registreringsattest: Husk at pakke del 1 af bilens originale registreringsattest. I nogle tilfælde kan du blive bedt om at fremvise den.
  • Love og regler i udlandet: Tjek meget gerne op på trafikale love og regler i de lande, du passerer på din tur. I nogle lande er der f.eks. krav om miljømærkater på bilen, retningslinjer for vinterhjul, m.m.
  • Sikkerhedsudstyr: Sikkerheden først. Når du alligevel er i gang med at pakke bilen, så sørg altid for, at du har det basale sikkerhedsudstyr med til dig selv og dine passagerer. F.eks. advarselstrekant, sikkerhedsveste og førstehjælpskasse. Sikkerhedsvestene kan I med fordel opbevare i bilens kabine, så de er lige ved hånden og hurtige at komme i, inden i står ud af bilen i en nødsituation.
  • DK-skilt: I nogle lande er det lovpligtigt at have et DK-skilt på bilen. Det køber du bl.a. for ganske få penge hos FDM
  • Vejafgifter: Husk vejafgifterne. Det er ikke det allersjoveste ved kør-selv-ferien, men du kommer muligvis ikke udenom dem, hvis du skal til udlandet. Du kan med fordel registrere din nummerplade allerede inden I påbegynder rejsen. På den måde bliver vejafgifter m.m. trukket automatisk, så du ikke skal bekymre dig om det undervejs. Det gør du her: www.epass24.com 
  • Elbil: Er din firmabil elektrisk? Så er det en rigtig god idé på forhånd at undersøge, hvor på din rute, du kan oplade bilen. Brug f.eks. app’en A Better RoutePlanner, som kan hentes der, hvor du normalt henter dine apps. Har du valgt et lade-abonnement gennem Jyske Fleet, kan du læse mere om dine vilkår og muligheder hos Norlys og Clever.
  • Rejseforsikring: Har du en rejseforsikring? Som du nok ved, er det altid en god idé at anskaffe sig, så du kan føle dig tryg hele ferien. 

Så langt, så godt!

Kan du krydse punkterne på tjeklisten af? Så er du allerede langt og nærmest klar til ferien. Vi har et par ekstra gode råd, som du med fordel kan skrive dig bag øret til køreturen:

Hold pauser – eller skift chauffør
Er I flere i bilen, der har kørekort, så husk, at der fra vores side ikke er nogle krav til, hvem der kører bilen. Skift chauffør eller hold pauser, hvis du bliver træt undervejs. Det er altid det mest sikre.

Hvis der sker et uheld
Selvom vi ved, at du kører forsigtigt, så kan man aldrig vide sig sikker på, hvordan andre bilister kører bil – desværre. Skulle I være ude for et uheld, så anbefaler vi, at I tilkalder SOS International på 70 10 80 92. Valgte I vores forsikringspakke hos Tryg, da I indgik leasingaftalen, er I også dækket af vejhjælp, hvis bilen har fået en decideret skade undervejs. Forsikringen dækker ikke ved punktering, oliemangel eller lignende. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Parkering i udlandet
I visse lande kan du ikke bruge en digital parkeringsskive, når du parkerer. Det gælder f.eks. Tyskland. Det er derfor en god idé at anskaffe sig den blå pap p-skive, som Tyskland godtager. Køb den på tyske tankstationer.

Er du klar til ferie?

Det tror vi, du er! Det er skønt at holde ferie, og i Jyske Fleet er vi kun glade for, at vi kan være med på turen. Og apropos med på turen: På vores store Find-Svar univers finder du al kontaktinfo, vigtig viden, gode råd, m.m. som du kan tage med dig overalt. Gem siden, så du har den ved hånden – ferie eller ej.

Kør forsigtigt, nyd turen og rigtig god ferie!

Læs også: Kørsel i udlandet

Får du brug for at komme i kontakt med os: Alt kontaktinfo, du har brug for!

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne direkte i din indbakke.

Prøv beregneren

Få en indikation af ydelsen, når du investerer i nyt materiel.

Linkedin

Følg os på LinkedIn og få de seneste nyheder.