1. Forside
  2. Erhverv
  3. Nyheder
  4. Nyetider
  5. Brug generationsskiftet som et springbræt til vækst

Brug generationsskiftet som et springbræt til vækst

Nyetider 11.04.2023
PB Mand Tænker Computer Greenoverlay

Et generationsskifte er i dag mere og andet end et nøglebundt, der går i arv fra far til søn. Generationsskiftet kan bruges som et strategisk afsæt for vækst, hvor du udnytter mulighederne for at scale virksomheden og bringe de rigtige kompetencer i spil.

Vi begynder med en kort begrebsafklaring. Et generationsskifte kan både forstås som den klassiske manøvre med virksomheden, der går i arv - i familien. Derudover er et generationsskifte også et greb, du kan bruge strategisk i forhold til at vækste din virksomhed. Det kan være, at medarbejderne køber aktiemajoriteten, at du indsætter en ny direktør til at drifte virksomheden, fordi du selv fungerer bedre i en udviklende rolle, at du får en partner ind med nogle helt nye kompetencer eller får en ny investorkreds. Dét kan også betragtes som et generationsskifte.

Et vellykket skifte genererer vækst og fremdrift i virksomheden. Kan du ansætte dig til en stærkere position i markedet? Det finder du kun ud af ved at forholde dig aktivt til firmaets interesser. Fornyede kræfter, friske øjne og de rette kompetencer kan for eksempel være et springbræt til at realisere planerne om eksport, gå ind på et nyt marked, eller i det hele taget føre virksomheden til næste stadie. Uanset form er et ejerskifte - eller en ommøblering af ledelsen - et oplagt tidspunkt at introducere nye tiltag, dynamikker og mål.

Rettidig omhu kan være nøglen til den hellige gral for et succesfuldt generationsskifte. Tænker du dig om og laver en plan i god tid, skaber du ro - og øger sandsynligheden for et succesfuldt skifte markant. Husk også, at kursen kan ændres undervejs, men få talt om forventningerne og sat en økonomisk rådgiver på sagen.

Et generationsskifte er mere og andet end at aflevere nøglerne videre. Verden forandrer sig hurtigt og det er nødvendigt at matche udviklingen med de rette kompetencer.

Er du klar til at bringe din virksomhed videre?

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyhederne direkte i din indbakke.

Prøv beregneren

Få en indikation af ydelsen, når du investerer i nyt materiel.

Linkedin

Følg os på LinkedIn og få de seneste nyheder.