Derfor mangler du penge lige nu: Rentestigninger skal slå pusten ud af inflationen

Stort set ingen er gået fri af konsekvenserne ved rentestigningerne og den voksende inflation – hverken private forbrugere eller virksomheder. Købekraften udhules, og det er netop meningen ifølge cheføkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank. Rentestigninger er den bitre medicin for at sikre en sund økonomi på den lange bane.

Du mærker det sikkert selv i dit eget husholdningsbudget. Prisstigningerne er til at tage og føle på, når du fylder indkøbskurven med basisdagligvarer. Kaffepriserne er steget med 25 pct., smør er steget 50 pct., ja, gennemsnitligt er fødevarepriserne steget med 20 pct. Energidriften i hjemmet er også blevet dyrere, og det samme gælder brændstof til bilen. Det, vi mærker, er inflation, og den har nået sit højeste niveau i Danmark i næsten 40 år.

Det er især varer som el, fødevarer, brændstof og gas, der trækker inflationen op ad. Men rigtig mange priser er steget.

Samtidigt er renterne steget i takt med, at centralbankerne har hævet deres renter for første gang i 11 år med udsigt til flere forhøjelser. Det har de gjort for at tage pusten fra inflationen, så den ikke løber løbsk.

Det er en helt naturlig udvikling ifølge cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt. Men det betyder ikke, at det ikke kan komme til at gøre ondt på danske virksomheder.

Lave renter, krig og øget forbrug efter Corona giver høj inflation

- Vi har gennem 10’erne haft en lang periode med en meget lav inflation, som meget af tiden har ligget mellem 0 og 1 pct. Når inflationen er så lav, holder centralbankerne deres renter lave, for de har en inflationsmålsætning på 2. pct. Det er nemlig sundt med en stabil prisudvikling. Det kan centralbankernes pengepolitik med et inflationsmål på 2 pct. være med til at sikre, fortæller Niels Rønholt.

Alt dette giver selvfølgelig god mening, men hvorfor er inflationen så pludseligt steget så meget inden for relativt kort tid? Her folder Niels Rønholt en vifte ud bestående af Coronakrise, genåbningsglæde og krigen i Ukraine.

- Skiftet har været Corona-krisen, hvor vi ikke kunne bruge så mange penge, som vi plejede i kombination med store, økonomiske hjælpepakker fra staten. Så kom genåbningen, folk havde sparret op og virksomheder, der var lukket ned, har været kompenseret. Det har ledt til høj efterspørgsel i kombination med udbudsproblemer, da globale transportveje og produktioner har stået stille, fortæller Niels Rønholt, og han tilføjer, at krigen i Ukraine også har haft stor indvirkning på energiprisernes himmelflugt.

Hvis du pumper en masse penge ud i samfundet, så risikerer du inflation. Den pengeudpumpning har egentlig stået på i mange år siden finanskrisen. Men der skulle en Coronakrise, en nedlukning og en genåbning til for virkelig at få gang i købelysten.

En umiddelbar løsning på den accelererende inflation er at dæmpe købelysten og efterspørgslen blandt forbrugerne, og det kan man gøre ved at hæve renterne. Niels Rønholt forklarer:

- Man sætter renterne op for at få efterspørgslen ned igen. Det betyder, at vi betaler mere for renterne på vores udlån, og det gør også, at mange investeringsprojekter bliver mindre rentable, når finansieringsomkostningerne er højere.

Renterne på alle boliglån er steget

Når centralbankerne skifter kurs og hæver renterne, bliver renterne højere på nye lån. Det gælder både lån med variabel rente og på fastforrentede lån.

Renten på variabelt forrentede boliglån er gået fra minus til plus, og på et fastforrentet lån er renten nu omtrent 5 pct. mod tidligere under 1 pct. for bare halvandet år siden.

Rentestigninger kan koste på bundlinjen

For de danske virksomheder kan de stigende rentesatser have konsekvenser for likviditeten. Men det afhænger i sidste ende af forholdene hos den enkelte virksomhed i form af indlån, udlån og individuelle renteforhold.

De fleste danske virksomheder med en fornuftig soliditet vil være polstret til at modstå de økonomiske konsekvenser af et højere renteniveau – også selvom renterne skulle stige et par procentpoint yderligere.

Men vi må forberede os på en tid, hvor de højere renter lægger så stor en dæmper på efterspørgslen, at der vil blive bygget mindre, at der vil blive foretaget færre investeringer og at privatforbruget rundt omkring i de danske husstande falder. Det vil man kunne mærke på bundlinjen.

Hvad er forventningerne til renteudviklingen inden for de 1 til 2 år?

Det er svært at spå – særligt om fremtiden, og i særdeleshed når spåkuglen skal røbe svar om renteudviklingen i en globaliseret verden, som er ramt af efterskælv fra Coronapandemien, krig i Europa og global inflation. Men Niels Rønholt giver et forsigtigt bud.

Overordnet set er det vores vurdering, at vi nærmer os rentetoppen. Men der er en risiko for, at især de variable renter skal lidt højere op.

- For at vende tilbage til formålet med at hæve renten, så er hensigten at skabe en kontrolleret økonomisk nedgang, så vi kan få inflationen ned på et stabilt økonomisk niveau på omkring 2 pct. Der tror vi, at vi er ved nærme os nogle renteniveauer, som kan udløse den økonomiske afmatning, som skal til for at få inflationen ned igen, afslutter han.