Et besøg i fortiden, nutiden og fremtiden for dansk landbrug

Man må ellers mene, at Thomas Kjær har nok at se til. Vrejlev Møllegård er i dag et storlandbrug med en integreret svineproduktion på 2.000 søer og tilhørende produktion af slagtesvin. Der er 29 ansatte, som i fællesskab drifter otte ejendomme og 1.600 hektar planteavl samt et biogasanlæg.

Hertil sidder Thomas Kjær også i repræsentantskabet og bestyrelsen for Danish Crown. Først og fremmest fordi Danish Crown er aftager på størstedelen af hans produktion, men også fordi: ”Jeg trives med at have en fod indenfor i beslutningsrummet, hvor jeg kan få medindflydelse ved at sige min mening og også spørge ind og få svar på de forhold, jeg ikke forstår”.

Fra knofedt til administrativt arbejde og overblik

Vrejlev Møllegård har været på en vækstrejse, og en stor del af bedriftens succes ligger i de 1000vis af hårde, fysiske arbejdstimer, som faderen Kristian Kjær og familien lagde og stadig lægger i den daglige drift.

Han (red. Kristian Kjær) har jo virkelig knoklet mange fysiske timer. Og netop derfor er han kommet foran mange andre ved lige at arbejde det mere og være lidt mere effektiv end mange andre.

I dag er det ikke meget manuelt arbejde, der præger arbejdsdagen for Thomas Kjær, men arbejdsdagene er ikke blevet mindre komplekse eller kortere af den grund. Tværtimod. I dag er han på i alle sine vågne timer, enten i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere, myndigheder eller andet. ”Jeg er mere leder af en virksomhed, hvor alt det her med at passe grisene, pløje markerne og arbejdet på biogasanlægget er udliciteret til dygtige medarbejdere,” fortæller han.

Som sin far har Thomas Kjær det bedst med at skabe noget. Men præmissen for at skabe et driftssikkert og fremtidsorienteret landbrug har ændret sig.

Det gør ikke rigtig nogen forskel, om jeg står to timer før op og passer grise eller går to timer senere i seng. Men det gjorde jo en kæmpe forskel for 25 år siden.

Nej, det er en anden form for ansvar og ihærdighed, der er på spil for at være et skridt foran de andre – og så data naturligvis.

Her ses ét af i alt otte erhvervsejendomme, som tilhører Vrejlev Møllegård. (Foto: Vrejlev Møllegård)

Det vidensbaserede, datadrevne landbrug

Den Morten Korch-romantiske fortælling om det åbne gårdmiljø, som passes af den trinde landmand med et kornstrå kækt vippende i mundvigen, mens han tilser sine dyr og marker, har trange kår i et moderne landbrug. ”Der er ikke på samme måde tid til, at ham den lidt besværlige dreng fra skolen kommer ud og håndfodrer nogle grise i stalden. Så simpelt er det ikke mere,” fortæller Thomas Kjær. Vrejlev Møllegård er et professionelt landbrug, som nærmere kan beskrives som en top tunet virksomhed.

Lige nu arbejder jeg på at få vores virksomhed endnu mere data-fokuseret. Min far har været rigtig god til at have overblikket hele tiden. Hvor gik det godt, og hvor gik det mindre godt? Der må jeg indrømme, at det er svært, hvis ikke man har data til rådighed. Det arbejder vi målrettet på at få gjort endnu bedre med den data, vi allerede har i dag.

Mange kæder måske bæredygtighed, miljø og klima sammen med bløde og mere følende fortællinger, men den grønne omstilling af landbruget er stærkt datadrevet og evidensbaseret. For det er netop via den nøje dataovervågning, at produktionen kan dokumenteres, forudsiges og justeres i forhold til miljøpåvirkningen.

En ny fortælling om dansk landbrug

I mange år har dansk svineproduktion ladet sig kende og anerkende for dyrevelfærd, god genetik og god økonomi. Men fremtidens forbrugere, både i Danmark og resten af verden, har et bankende klimahjerte, som kalder på en ny fortælling og et nyt fokus.

Dansk landbrug skal først of fremmest være kendt som et vidensbaseret landbrug, der har en lav påvirkning på omgivelserne.

En afgørende brik i denne fortælling er netop det datadrevne landbrug. Og det er et område, der i Thomas Kjærs optik stiller Danish Crown lidt stærkere end mange andre.

Han fortæller: ”Det var allerede i 2019 at Danish Crown meldte ud, at vi vil fokusere og investere i det her data-set up. Det er jo meget kompliceret, men det skulle gerne gøre, at vi meget nemmere kan fortælle og dokumentere, hvad det er, vi gør, og at det rent faktisk virker.”

De bæredygtige kredsløbssystemer

I biologitimen har mange af os stiftet bekendtskab med myren, som placeres under en osteklokke med en plante. I teorien skal der ikke meget mere til for at opretholde et velafbalanceret lille udvekslingskredsløb af næringsstoffer og CO2. Lidt den samme tanke er i spil, når man spørger Thomas Kjær til den grønne omstilling af landbrugsbranchen.

Det handler om, at vi hele tiden skal blive bedre til at få mere ud af vores lokale CO2-kredsløb. Vi har korn, der vokser på markerne og optager CO2. Når vi så har høstet og tørret kornet, giver vi det til grisene. De laver en masse gylle, som vi kører gennem vores biogasanlæg. Det laver vi noget biogas ud af, og så kører vi den afgassede gylle fra biogasanlægget ud på markerne for at lave korn til næste år. Jeg synes ikke, det kan være et ret meget mere simpelt CO2-kredsløb end det.

Den evige data-monitorering af kredsløbet gør, at man hele tiden kan effektivisere og optimere på produktionen, for gradvist at minimere miljøbelastningen så meget som muligt.

Thomas Kjær tilføjer: ”Jeg tror, vi kommer til at se flere af de her lokale lukkede systemer, der løber rundt. Det kan sagtens være, at det ikke bliver en enkelt landmand, der ejer hele kredsløbet, men at der er flere landmænd, der via partnerskaber laver nogle lukkede kredsløb.”

Arbejdsro til branchen

Hvor er vi så henne om 30 år, når vi snakker dansk kødproduktion? Danish Crown har en målsætning. Det er, at de i 2050 vil være klimaneutrale, og allerede i 2030 vil de have reduceret deres miljøpåvirkning med 50 procent. Med andre ord ser vi sandsynligvis ind i en fremtid, hvor man kan spise kød med en god klimasmag i munden. Men ifølge Thomas Kjær kræver det, at branchen får arbejdsro til at udvikle sig – både fra politisk og samfundsmæssigt hold.

Mange forstår ikke, at vi ikke kan gøre det her på ét år. Men vi har brug for tid til at udvikle os, og derfor er det vigtigt, at vi med data kan dokumentere, at vi hele tiden rykker os. Hvis vi med data kan vise, at 2030 ikke bliver noget problem, så tror jeg også på, at vi kan udvikle os til at indfri 2050-målsætningen, afslutter Thomas Kjær.

Vrejlev Møllegård står ikke som et enestående eksempel på, hvordan en enkelt bedrift har udviklet og tilpasset sig en gradvist mere presserende klimadagsorden. Nej, dansk landbrug er som helhed godt i gang med den grønne omstilling. Målet er en klimaneutral branche i 2050, og vejen dertil er brolagt med ny teknologi, data og lukkede kredsløbssystemer.