Er du klar til konstant kursændring?

Hvad en (corona)krise kan lære virksomheder om forandring

En ny virkelighed venter for danske virksomheder, når støvet fra COVID-19 har lagt sig. Konturerne af den kan allerede anes. For selvom kontorerne rundt omkring så småt er åbnet op igen, er det en anden udsigt, der møder os.

Udsigten til en virkelighed, hvor den digitale transformation accelererer i turbofart. Hvor endnu mere handel flytter online (sammen med møderne). Hvor medarbejderne arbejder mere remote, og hvor globale forsyningskæder erstattes eller suppleres med regional og lokal produktion. En verden, hvor virksomheder får brug for at gentænke forretningen i større eller mindre udstrækning.

Coronakrisen har forandret verden. Og den forandring vil være permanent. For i morgen, næste måned eller næste år indtræder en ny ekstraordinær situation, som tvinger os ud i en ”ny normal” og igen stiller krav om hurtig omstilling. Derfor er den vigtigste læring ikke, hvordan vi forholder os til en ændret verden post-corona. Men hvordan vi som mennesker og virksomheder forholder os til forandring i det hele taget.

Coronakrisen baner vejen for store forandringer

Vi ser ind i en fremtid som ser helt anderledes ud, end vi troede for blot få måneder siden. Ingen kan længere være i tvivl om, at verden efter corona bliver et andet sted at leve, arbejde og drive virksomhed i. Krisen har sat skub på en lang række omstillinger og tendenser som allerede var i gang inden coronakrisen. Og den har stillet skarpt på områder, hvor virksomheder er særligt sårbare.

Som f.eks. den globalisering af virksomhedernes forsyningskæde som har været i fokus gennem en årrække. Flere eksperter peger på, at coronakrisen vil ændre logistikmønstrene på langt sigt og accelerere virksomheders beslutning om at få produceret regionalt og lokalt; eller som minimum med en lokal backup. Hvordan det vil påvirke danske leverandører og den danske transportbranche, kan vi indtil videre kun gisne om. Men at det vil ramme mængden af fragt på verdenshavene og motorvejene, er ikke svært at forestille sig.

Digitaliseringen er et andet område som har undergået hastig acceleration under krisen. På rekordtid har vi vænnet os til hjemmearbejde og digital undervisning og nye digitale forretningsmodeller er blevet søsat. Mange virksomheder har fået øjnene op for, hvordan nye, digitale arbejdsvaner og virtuelle samarbejdsformer kan være meget værdiskabende og endda gøre os mere effektive.

Også e-handlen har oplevet et gigantisk løft, og forbrugerne har ændret indkøbsmønstre- og vaner i et hidtil uset højt tempo. Dagligvarekæder som nemlig.com, Coop.dk og Aarstiderne har oplevet vækstrater på mellem 50%-80% i online dagligvareindkøb, når der sammenlignes med samme periode sidste år.

Alt taler for, at de ændrede vaner vil sætte sig fast. Og at den digitale omstilling, væksten i e-handel og ændrede forretningsmodeller vil tage endnu mere fart på den anden side af COVID-19 – inden for både BtC og BtB.

Omstilling i turbohastighed. Hvem trådte speederen i bund?

Corona har tvunget virksomheder til at træffe store beslutninger på kort tid og drive forretning efter parolen ”business as unusual”. Og det slutter ikke med krisen. Tværtimod bliver paratheden over for konstant forandring og kursændring et af de vigtigste succesparametre for virksomheder nu og i fremtiden.

Og nej. Det er ikke nyt. Forandring har været et grundvilkår for menneskelig eksistens altid. ”Alting flyder” som Heraklit skrev helt tilbage i oldtidens Grækenland. Klip til moderne tid, hvor organisationer, ledere og managementkonsulenter i en årrække har prædiket forandringsledelse.

Det nye er hastigheden og kompleksiteten. Teknologisk udvikling, robotteknologi, kunstig intelligens, globalisering, bæredygtig omstilling, sociale medier, COVID-19. Kravet om omstillingsparathed accelererer i turbohastighed i disse år inden for mange felter sideløbende.

Det stiller store krav til både ledelse og medarbejdere som skal være klar til at gennemføre forandringsprocesser og gentænke vaner hyppigere og hurtigere end nogensinde før.

Aldrig færdig - altid på vej

Mens nogle virksomheder sandsynligvis vil genoptage driften efter krisen uden at se sig tilbage, vil andre kaste sig over at undersøge, hvordan de kan styrke virksomhedens modstandskraft, blive mere agile og forbedre deres fremsynethed.

Der vil blive lavet risikovurderinger, kriseberedskaber, scenarieplanlægning og nye forretningsmodeller i stor stil rundt omkring på ledelsesgangene. Og kigget på, hvordan man kan sikre elasticitet i forsyningskæden, forbedre it-infrastrukturen og skabe nye økosystemer i organisationen.

Men uanset hvor meget virksomheder tager med sig fra Coronakrisen og forsøger at gardere sig mod fremtidige ”forstyrrelser”, er én læring måske den allervigtigste: Det er en utopi at tro, at der findes en ”forandringsresistent” forretningsmodel. Vi skal vænne os til, at vi altid kun er i gang med version 1.0. Og at behovet for version 2.0. venter lige rundt om hjørnet.

Det er det nye organisatoriske grundvilkår som COVID-19 har gjort skærende klart: Forandringen stopper aldrig. Tværtimod vil de ekstraordinære forstyrrelser blive ved med at komme i et stadig hurtigere tempo.

Farvel til topstyring og langsigtede strategiplaner

Så vink farvel til treårige strategiplaner og Must Win Battles. De er fine som overordnede styringsredskaber og pejlemærker, men skal kobles til en langt mere agil og mindre topstyret måde at drive forretning på i hverdagen.

En hverdag hvor medarbejderne får endnu mere råderum og større mandat til selv at handle hurtigt, ændre kurs og træffe flere af de vigtige beslutninger. Det er alligevel oftest dem, der har fingeren på pulsen og sidder inde med den nødvendige viden. Desuden tager alt andet ganske enkelt for lang tid. Og før du får set dig om, er din virksomhed sakket bagud igen.

Vanernes berettigelse og begrænsning

Der er ingen tvivl om, at det stiller store krav på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Men det er på det menneskelige plan, at kravene er størst. For al forandring starter som bekendt hos os selv.

For den enkelte kan det konstante krav om omstillingsparathed opleves som overvældende og stressende. For som mennesker vil vi gerne kontrollere og forudsige. Det giver os tryghed på et grundlæggende eksistentielt plan at vide, hvad morgendagen bringer.

Vi har brug for strukturer, systemer og vaner som giver os tryghed og forudsigelighed i hverdagen. Det behov vil stadig være der og har sin berettigelse. Men vi skal være bevidste om deres begrænsning og foranderlighed. Og turde slippe troen på, at der findes én endegyldig eller perfekt løsning, som vi arbejder henimod.

Find mening og medvind i forandringens stormvejr

Så hvordan lærer vi at leve med den usikkerhed som et grundvilkår? Så vi undgår at handle i affekt eller afmagt, når forandringen rammer os igen?

Først og fremmest ved at indse, at vi ikke kan ændre vilkåret. Men vi kan ændre, hvordan vi forholder os til forandringen. Så vi arbejder med den frem for imod den. Det handler ikke om at være gode til at forudse det uforudsigelige, men om at være godt forberedt på det uforudsigelige.

I stedet for at fokusere på, HVAD vi skal ændre/udvikle/tilpasse for at imødekomme potentielle forandringer, kan vi med fordel fokusere på HVORFOR, det er vigtigt, at vi konstant er parate til at ændre kurs. Vi skal flytte fokus væk fra forandring som noget, der skal overstås eller overkommes og hen til noget som i stedet giver os mening og motivation i det daglige arbejde.

For det er først, når vi som mennesker selv er trygge og finder mening midt i forandringernes stormvejr, at vi for alvor kan rykke de organisationer og virksomheder, vi arbejder for.