Klimakøreplan: Fra sorte til grønne lastbiler i 2030
Den tunge vejtransport skal levere på klimadagsordenen. Og det kan kun gå for langsomt, hvis branchen skal nå i mål i 2030.
Men den grønne vej frem er brolagt med umoden teknologi og uvished. Nyetider har sat chefkonsulent hos DTL, Danske Vognmænd, Søren Büchmann Petersen, stævne til en snak om, hvorfor den grønne omstilling er så svær og hvad der skal til, for at få branchen og de danske vognmænd i mål.
Danmark skal reducere sin samlede udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030. Og transportsektoren er en af de områder, der kigges ekstra meget på i disse måneder, hvor regeringens sidste klimaplaner for henholdsvis transport og landbrug skal falde på plads.
De to sektorer vejer tungt i klimaregnskabet og tegner sig i dag for henholdsvis 28 og 23 procent af drivhusgasudledningerne – altså godt halvdelen af de samlede danske udledninger. Lastbiler og varebiler alene står for omkring otte pct. af Danmarks årlige CO2-udledning, når de med deres diesel- og benzinmotorer fragter gods rundt i landet og ind i byerne.
Kigger man længere frem, tegner billedet ikke mindre dystert. Transportsektoren er nemlig et af de områder, hvor den største stigning forsat finder sted. Uden markante indgreb, vil transport sammen med landbrug i 2030 være ansvarlige for 57 procent af de samlede danske udledninger af drivhusgasser, fremgår det af Energistyrelsens seneste Basisfremskrivning.
Hvorfor går det så langsomt med grøn omstilling af den tunge vejtransport?
”Den fossilfri omstilling er en svær nød at knække, når vi kigger på den tunge vejtransport. Det tager meget lang tid at udfase og udskifte de fossile lastbiler og brændstoffer med grønne alternativer. Det skyldes blandt andet en benhård, international konkurrence og det faktum, at der stadig mangler et konkurrencedygtigt alternativ til diesel.”, siger Søren Büchmann Petersen.
Det er nemt at pege fingre ad transportbranchen. Men man glemmer, at de sektorer der er kommet langt med den grønne omstilling, som fx energisektoren, har været politisk prioriterede i en lang årrække og har modtaget milliarder i støtte. Det hører med til billedet.
Kigger vi på lande, vi ofte sammenligner os med som fx Sverige, er de langt længere fremme. Hvorfor er Danmark sakket bagud?
”Det handler i høj grad om fokus og prioritering fra politisk hold. Skal vi for alvor rykke på den grønne omstilling, er der brug for en langt mere målrettet indsats, som vi så det med energisektoren i halvfemserne med massive statsstøttede investeringer i fx vindenergi. Det kommer til at kræve markante økonomiske incitamenter, ændringer i afgiftssystemer og støtte til investeringer, hvis branchen skal flytte sig langt nok, hurtigt nok. De incitamenter findes ikke i dag.”
De danske vognmænd kan ikke rykke på den grønne omstilling alene. Det er et klassisk serviceerhverv som er dybt afhængigt af, at leverandører af køretøjer og brændstoffer kommer på banen med konkurrencedygtige, grønne alternative og en tilstrækkelig infrastruktur.
Gør den enkelte vognmand nok?
”De danske vognmænd gør meget for at klimaoptimere deres kørsel, optimere på logistik, spare brændstof og efteruddanne sig i mere grøn og miljørigtig kørsel. Vi ser også eksempler på, at man ansætter miljømedarbejdere og internt konkurrerer om at køre mest muligt grønt og driftsøkonomisk.”
”Det er vigtige bidrag som uden tvivl gør en forskel og helt klart rykker branchen i en grønnere retning. Men som i det helt store billede bare ikke batter nok, når vi kigger på de ambitiøse klimamål. Vognmændene er ganske enkelt dybt afhængige af både politisk prioritering og konkurrencedygtige, grønne alternative inden for teknologi og brændstof, hvis vi for alvor skal se et ryk i en grønne retning.”
Ingen vognmænd ønsker at holde fast i diesel for diesels skyld. Men det er klart, der skal være et konkurrencedygtigt alternativ.
”Grøn omstilling og hensynet til danske vognmænds konkurrenceevne må nødvendigvis gå hånd i hånd, hvis den danske transportbranche skal komme helskindet igennem omstillingen. Derfor er det alfa og omega med et tæt, internationalt samarbejde. En fælles og ambitiøs europæisk politik på området er det bedste værn mod, at dansk enegang kører vores konkurrenceevne i hegnet uden at gavne klimaet.”
Er der nok efterspørgsel på grøn transport?
”Desværre ikke, og det er også en af de store udfordringer. Kunderne er ekstremt prisbevidste, og det skaber en benhård konkurrence i markedet, som gør det svært for det enkelte lille vognmandsselskab at investere i en grønnere flåde som både er dyrere i investering og daglig drift. Det er vanskeligt, at få kunderne til frivilligt at betale mere for en miljøvenlig transport i et marked, hvor man traditionelt vender hver en 5 øre.”
Jeg kunne godt ønske mig en mere offensiv, offentlig sektor, der gik forrest og var med til at rykke branchen i en grønnere retning ved at efterspørge mere grøn transport og betale den merpris, det koster.
Hvor bør man som vognmand kigge hen, hvis man vil fremtidssikre sin forretning?
”Det er det helt store spørgsmål, som vi møder rigtig tit fra vores medlemmer. Jeg ville ønske, jeg kunne give et klart svar. På personbilsområdet tyder meget på, at el kommer til at spille en dominerende rolle. Men inden for den tunge godstransport, er billedet ikke lige så klart. Teknologierne er ganske enkelt ikke modne endnu, og hvor størstedelen af verdens producenter af personbiler i løbet af de seneste år har valideret elmotoren, er billedet stadig meget mudret, når det gælder store lastbiler”
Branchen står i et limbo, og det kan vi også mærke, når vi taler med de enkelte vognmænd derude.
”Det gør det utrolig svært at rådgive den enkelte vognmand, som helt naturligt er usikker på hvilke investeringer, han bør foretage. For der findes ikke én oplagt teknologi, som nu og her kan afløse diesel. Målt ud fra dagens priser og afgiftssystemer, er diesel køretøjer stadig det sikre valg. Men der er ingen garanti for, at du som vognmand om bare 3-5 år får lov til at køre ind i byerne med en dieselbil.”
Hvilke grønne teknologier er i spil, og hvor langt er de?
”El er en af de oplagte muligheder, når vi taler reduktion af CO2-udledning. Mange af de store lastbilproducenter er allerede i gang med at udvikle den elektriske teknologi, så den snart vil være velegnet til nogle former for tung transport. Der er bare stadig et stykke vej, før det for alvor bliver attraktivt. Blandt andet er anskaffelsesprisen meget høj, de har kort rækkevidde og opladning er tidskrævende og forudsætter opladningsmuligheder som ikke er tilstede i tilstrækkeligt omfang i dag.”
”Fra politisk hold kan man helt klart stimulere både teknologiudviklingen og efterspørgslen på el-lastbiler, hvis man udvider infrastrukturen for opladning og kommer i gang med at etablere køreledninger på vejene (e-highways), hvor lastbiler enten kan køre direkte på strømmen eller få opladt deres batteri løbende.”
På den korte bane kan man kan sagtens forestille sig, at varebiler og lastbiler som kører i et fast rutemønster med distribution i fx de større byer kan drives med el.
”En anden mulighed er at udbrede lastbiler, der kører på natur- og biogas. Med brug af biogas, vil vi kunne reducere CO2-udledningen helt op til 100 procent. Det er en oplagt vej at gå, fordi vi producerer en masse natur-og biogas i Danmark. Samtidig er det en kendt teknologi, og der findes allerede lastbiler med gasmotorer på markedet. Der mangler dog en ligestilling af afgifterne, så det bliver konkurrencedygtigt med diesel.”
”Power-to-X brændstoffer omtales også af mange som det næste store, danske eksporteventyr. Det er brintbaserede brændstoffer som bliver produceret med vedvarende strøm fra vind-, vand- og solenergi, og der er store forventninger til denne teknologi inden for sektorer som ikke kan elektrificeres. Processen er mulig i dag, men anlælggene er stadig på et tidligt stadie og kan ikke prismæssigt konkurrere med fossile brændstoffer.”
Hvordan ser du fremtiden for den tunge vejtransport?
”Jeg har svært ved at forestille mig, at behovet for godstransport på landjorden bliver mindre, tværtimod. Jeg ser heller ikke for mig, at vognmændenes transportopgaver bliver overtaget af hverken jernbane eller skibsfart.”
”Men med de ambitioner, der er på det grønne område, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi inden for de næste 10 år vil se flere lastbiler, der kører på fossilfri drivmidler. Men om det bliver lastbiler drevet af el, gas eller noget helt tredje, er svært at svare på. Det handler om at optimere valget af lastbil til den specifikke transportopgave, så den kan fungere i praksis og udleder mindst muligt CO2.”
”Jeg mener ikke, det er en politisk opgave at pege på én bestemt grøn teknologi, der skal satses på. Der er højst sandsynligt brug for flere, og det må være markedet der afgør det gennem en fair og lige konkurrence. Men der er i høj grad brug for klare politiske mål for CO2-reducering og nogle økonomiske incitamenter, der favoriserer de grønne teknologier. Kun derigennem kan vi få sat turbo på omstillingen og komme i gang med at udnytte de grønne teknologier, der bedst løser opgaven,” slutter Søren Büchmann Petersen.
Søren Büchmann Petersen er chefkonsulent i DTL, Danske Vognmænd, hvor han har ansvaret for politisk interessevaretagelse samt betjening og rådgivning af medlemmer inden for blandt andet klima, miljø og grøn omstilling.
Flere nyheder fra samme kategori