Tør du investere i nyt materiel?

Et nyt år med nye renter - eller hvordan ser det egentlig ud?

For godt et år siden talte vi med Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, for at få hans besyv på årsagen til de rentestigninger, vi alle fik lov at mærke. Rønholt gav et klart og tydeligt svar på, hvorfor renterne skød i vejret: Det var den bitre medicin imod den tiltagende inflation.

Kalenderen siger nu 2024 og rentemarkedet står ikke stille - tværtimod. Hvad siger Jyske Banks cheføkonom nu om renteudviklingen de næste 12 måneder? Og hvilken tendens oplever vi i Jyske Finans når det handler om vores kunders finansieringer?

Læs med her, hvor vi slår et lille hul på isen på det helt store farvand af renter. Et farvand, der stadig er i konstant bevægelse.

Læs også: Rentestigninger skal slå pusten ud af inflationen

Fra sidste år og til nu: Lykkedes det at slå hul på inflationen?

I sidste kvartal af 2022 skrev dansk økonomi kedelig historie: Inflationen nåede det højeste niveau i Danmark i 40 år. Priserne steg - på alt fra el og benzin til smør og mælk, og ingen gik helt fri for at mærke til inflationens indvirkning på den danske økonomi. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – eller er det? Cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt kunne i slutningen af 2022 fortælle os, at centralbankerne hævede renterne for at slå pusten ud af inflationen, før vi risikerede, at den løb helt løbsk. Rentestigningerne skulle dæmpe købelysten, så vi pumpede færre penge ud i samfundet. Når priserne og renterne stiger – så daler efterspørgslen. Og netop dette var den bitre medicinen imod inflationen.

I dag stiller vi Niels Rønholt spørgsmålet med trommehvirvel og stor forventning: Har det virket? Har rentestigningerne i 2022 og 2023 haft en indvirkning på inflationen – og har det bidraget til en sundere dansk økonomi på den lange bane? Det helt korte svar er ja:

Rentestigningerne var medicinen mod høj inflation. Og den ser ud til at have virket. Derfor kan centralbankerne begynde at drosle lidt ned for doseringen og sætte renterne lidt ned.

– Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank

Hvad kan vi forvente af renteudviklingen i 2024?

Med en overordnet positiv udmelding fra cheføkonomen, ser vi umiddelbart ind i et nyt år med mere attraktive renter i vente. Niels Rønholt fortæller, hvordan vi overordnet set kan forvente, at rentepilen peger nedad i løbet af 2024, og at vi kommer til at se det største fald i de variable renter. Han understreger:

Men det bliver ikke en tilbagevenden til nulrenter. De variable renter er steget med omtrent 4 %-point siden starten af 2022. Og mest sandsynligt skal vi måske ned med op til 1 %-point over det kommende år.

– Niels Rønholt.

Vi skal derfor ikke forvente, at vi nu og her vender tilbage til det rentemarked, som vi kendte, før inflationen tog til for snart halvandet år siden. Men hvad er, ifølge Niels Rønholt, den største årsag til renternes formatering de kommende 12 måneder? Det er i høj grad et spørgsmål om balance, som Jyske Banks cheføkonom kommer nærmere ind på i næste afsnit.

Læs også: Ingen tegn på sorte skyer - Høj sol over leasingbranchen

Vi skal holde liv i bålet, uden at puste for meget til ilden

Med en nødvendig punktering af inflationen og en generel økonomisk afmatning, sætter ECB (European Central Bank) og Nationalbanken renterne ned igen nu og i løbet af det næste års tid. Især inflationen er aftaget betydeligt, forklarer Niels Rønholt, og dét er en udvikling, der har stor betydning for dansk økonomi - blandt andet fordi, det mindsker presset for lønstigninger:

- Store rentefald vil kræve, at økonomien i euroområdet går endnu mere ned i gear, så presset for lønstigninger bliver mindre. Sådan siger Niels Rønholt og fortsætter:

- Ellers vil ECB tøve med mange rentenedsættelser på grund af bekymring for, at høj lønvækst skubber inflationen op igen.

Det tyder på, at det handler om balance; Rentestigningerne lagde rigtig nok en dæmper på den værste ild i inflationen. Men falder renterne for drastisk, kan vi risikere, at efterspørgslen og købelysten tager til i en fart, der endnu engang puster til inflationsgløderne. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at spå om en konkret renteanbefaling for 2024?

Fast eller variabel rente – risikovillighed er altid individuelt

I slutningen af 2022 lavede Niels Rønholt en forsigtig forudsigelse om, at vi på daværende tidspunkt var ved at have nået rentetoppen – dog med en risiko for, at særligt den variable rente ville stige en smule mere. I 2024 ser vi muligvis ind i en anden prognose, ifølge Niels Rønholt:

Det ser ud til, at renterne vil falde lidt, hvilket man vil nyde godt af med den variable rente. Men der er ingen garantier. Valg af rentefølsomhed er altid et spørgsmål om risikovillighed og derfor også et individuelt valg.

I Jyske Finans oplever vi, at mange af vores kunder vælger den faste rente lige nu. Hovedsageligt fordi markedet netop har været, som det har – i bevægelse – og fordi en leasingaftale som oftest løber over flere år. Derfor ser mange af vores kunder stadig en stor fordel i at vælge den faste rente. Det er en tendens, der kun understreger, hvor individuelt et rentevalg stadig er.

Læs også: Kan et klimaregnskab spå om din virksomheds fremtid?

Prognose: Vi ser ind i en periode med mulige rentefald

Der er ingen tvivl om, at man skal passe på med at komme med generelle anbefalinger – også når det kommer til rentemarkedet. Dansk økonomi har været overraskende robust på trods af de højere renter, og rentemarkedets medvirken til balancen mellem økonomisk nedgang og inflation kan blive en afgørende faktor på den danske økonomis vægtskål:

- Det store spørgsmål bliver, om renterne er høje nok til at give afmatning og krise i euroområdet. Hvis svaret er ja, så kan vi se ind i at få nogle år med rentefald. - Siger Niels Rønholt afslutningsvis.