Ladeløsninger

Skal dine firmabiler og varevogne være elektriske? Det kan vi godt forstå. Flere og flere virksomheder begynder at gå den elektriske vej, når det kommer til bilflåden. Elbilerne kan være fordelagtige på flere måder - bl.a. som investering i din virksomheds vækst og konkurrencedygtighed.

Når I tilføjer elbiler til flåden, har I naturligvis brug for de mest optimale ladeløsninger. Derfor har vi et samarbejde med Clever. Clever er udbyder til lang størstedelen af vores kunder, der kører i elbiler, og som derfor har brug for installation af ladestandere og oprettelse af abonnement. Vi gør det nemt for jer – se med her.

Istock 1662932717
Sådan fungerer det

Når I skal oprettes hos Clever, bliver processen sat i gang hos os i Jyske Fleet. Det betyder, at vi sender bestillingen til Clever.

Når Clever har fået bestillingen, får jeres flådeadministrator en mail, som I skal forholde jer til. Mailen indeholder oplysninger om et onboarding-flow, som skal gennemføres af jer. Herefter kan vi sætte gang i processen om abonnement og evt. installation af ladebokse, hvis I ønsker det.

Installation af hjemmelader

I beslutter, om brugeren af bilen skal have en ladeboks sat op derhjemme. Når I har reageret på onboarding-mailen, sørger vi for, at Clever sender en tekniker ud til adressen, hvor ladestanderen skal installeres. Teknikeren skal vurdere, om der kan laves en standardinstallation eller om omstændighederne kræver en specialinstallation. Prisen afhænger heraf.

Jyske Fleet får tilsendt teknikerens afgørelse og prisen på installationen, som vi sender videre til jeres flådeansvarlig. Tilbuddet skal naturligvis godkendes af jer, før installationen kan sættes i gang. Herefter aftales tidspunkt for installationen, og her er det et krav, at der er en person hjemme, når denne foretages.

Når boksen er sat op, får brugeren ladebrik, abonnement og evt. en app.

Offentlig opladning

Når en bruger lader på offentlige Clever-ladere, er det på Clever abonnementet, I har fået oprettet. Lader I derimod på andre udbyderes ladestandere, er det på roaming.

Kontakt til Clever 

Alt kontakt til Clever sker igennem os i Jyske Fleet. Det skal være så nemt for jer som muligt, og det er derfor os, der bestiller installation, ladebrik, abonnement, osv. Er der udfordringer eller ændringer undervejs, tager I også fat i os.

 

Istock 1029785962
Refusion af elafgift

I har sikkert allerede hørt om det: Refusion af elafgiften for elbiler i Danmark. Det er en fordelagtig ordning, der blev indført i 2020 for at fremme valget af elektriske køretøjer.

Er du bruger af en firma- eller erhvervsbil der kører på el, kan du derfor få refusion for strømmen, som oplader din bil derhjemme.

Hvad betyder det?

Lige nu får du refunderet 87 øre pr. kWh strøm, som bruges til at oplade din bil. Du får derfor 87 øre tilbage af din elbils afgift.

Det gælder for alle, der har fået opsat en privat ladeboks, som er udlejet af en udbyder. Refusionen skal du søge gennem dit elselskab, og bliver det godkendt, vil din ladeudbyder (f.eks. Clever) sørge for at aflæse din ladeboks' strømforbrug. På den måde kan du få din refusion, og det er i dén grad værd at tage med.

Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, vi oftest modtager angående ladeløsninger.

Hvornår modtager jeg min ladebrik?

Tjek, om du har taget stilling til den mail, du har fået.
Har du det, er ladebrikken højst sandsynligt på vej. Det kan tage op til 7 hverdage fra bestillingen er gået igennem, til du modtager den.

Hvad gør jeg hvis min ladebrik er væk?

Ring til os, så vi kan få den slettet, så den ikke bliver brugt af andre. Så bestiller vi en ny til dig.

Kan man bestille en ekstra ladebrik?

Ja da. Kontakt os, så bestiller vi en ekstra for dig. Du må have to ladebrikker pr. abonnement.

Hvornår starter mit abonnement?

Det starter fra d. 1. i dén måned, du starter med at lade.

Dvs. at hvis du begynder at lade med dit abonnement d. 20. maj 2025, så begynder dit abonnement d. 1. maj 2025.

Min ladebrik virker ikke, hvad gør jeg?

Kontakt os hurtigst muligt.

Har I samarbejde med andre udbydere end Clever?

Ja, vi har også et samarbejde med Norlys og E.on.

Hvilken ladeløsning skal jeg vælge?

Det er helt op til dig, og kan afhænge af bopæl og virksomhed m.m.

Intet er for stort eller for småt

Der er naturligvis mange gode grunde til at overveje elektriske firmabiler eller varevogne til din flåde, og drømmen om f.eks. at trille ind på kundens parkeringsplads i en elbil er absolut ikke uopnåelig. Tværtimod.

Måske oplever I efterspørgsel på elbiler fra medarbejde eller fra kunder og samarbejdspartnere? Uanset hvad, vil vi gerne hjælpe jer.

Du skal vide, at intet er hverken for stort eller for småt. Fortæl os om dine ønsker, og vi hjælper dig med at realisere dem – uanset om du skal bruge 1, 5 eller 20 elektriske biler til din flåde.

Istock 1354072260
Ræk ud til os!

Mangler du svar på dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os direkte på 89 89 50 26 eller salg@jyskefleet.dk

Vi vil altid gerne hjælpe dig!