1. Forside
  2. Erhverv
  3. Solceller og batterier

Leasing af solceller og batterier til din virksomhed

Med solceller kan din virksomheds tagflade blive til egen strømproduktion. Et batteri kan gemme overskydende strøm til senere brug, så du udnytter mere af produktionen selv. Det giver mulighed for at reducere elregningen og blive mindre afhængig af strøm fra elnettet og udsving i elprisen.

Med leasing fordeles investeringen over tid i faste, forudsigelige ydelser. På den måde kan virksomheden komme i gang med egen strømproduktion uden at belaste likviditeten eller udskyde andre investeringsplaner.

Tænk fremtidens strømbehov ind i dag

Når produktionen udvides, processer elektrificeres, og flere maskiner og køretøjer skifter til el, kan virksomhedens strømbehov vokse markant. Med solceller kan I dække en del af behovet med egen produktion. Derfor bør løsningen dimensioneres efter både det nuværende forbrug og de investeringer og produktionsplaner, der ligger foran jer.

Gem strømmen, til du har brug for den

Virksomhedens strømbehov følger ikke nødvendigvis solens timer. Med et batteri kan du gemme overskydende strøm og bruge den senere, eksempelvis når varebilerne lader om aftenen. På den måde kan du udnytte mere af din egen produktion og købe mindre strøm fra elnettet.

Har du allerede solceller?

Et batteri kan være næste skridt, hvis du vil udnytte mere af den strøm, dit anlæg producerer. Ved at gemme overskydende strøm til senere brug kan du få mere ud af dine solceller og reducere behovet for at købe strøm fra elnettet

Leasing til forskellige typer erhvervsejendomme

Hos Jyske Finans kan du lease solcelle- og batteriløsninger til blandt andet:

  • Transport- og landbrugsbygninger
  • Produktions- og industriejendomme
  • Handels- og håndværksejendomme
  • Kontor- og erhvervsejendomme
  • Kultur- og undervisningsejendomme
  • Fritidsejendomme

Vi tilbyder leasing til både ejendomme, du ejer, og ejendomme, du lejer – også hvis ejendommen lejes internt i koncernen.

Ejendommen skal anvendes til erhverv

Solcelleanlægget skal monteres på en erhvervsejendom, fx produktion, lager, kontor, handel eller transport. det gælder også bygninger til kultur og fritidsformål.

Ejendommen må ikke indeholde beboelse

Der må ikke være boliger i ejendommen, heller ikke som en mindre del af bygningen.

Eventuelle panthavere skal give samtykke

Hvis ejendommen er belånt, skal panthaverne godkende den deklaration, der tinglyses som en del af aftalen.

Anlægget skal monteres på tag eller facade

Leasing omfatter paneler, stativer, invertere og tilkoblede batterier på tag- og facadeløsninger, som kan demonteres uden væsentlig skade på bygningen.

Vi hjælper med at få projektet på plads

Et solcelleprojekt handler ikke kun om anlægget. Finansieringen skal også passe til virksomhedens økonomi, investeringsplaner og ejendommens forhold.

Hos Jyske Finans hjælper vores erfarne rådgivere dig med at afklare de finansielle rammer for projektet og skabe overblik over den proces, der følger med leasing af solceller. På den måde kan I fokusere på selve projektet, mens vi hjælper med finansieringen og de nødvendige formaliteter.

Sådan kommer du igang

Fra tilbud til egen strømproduktion. Her får du overblik over de fire trin i processen.

Step 1

I indhenter tilbud på anlægget

Sammen med leverandøren afklarer du behov, størrelse, forventet produktion og økonomi for solceller og eventuelt batteri.

Step 2

Vi finder den rette finansiering

Vi gennemgår projektet og rådgiver dig om en leasingløsning, der passer til investeringen og virksomhedens økonomi.

Step 3

Eventuelle samtykker indhentes

Hvis ejendommen har pant, hjælper vi med at indhente samtykker og den tilhørende proces.

Step 4

Anlægget installeres og sættes i drift

Når aftalerne er på plads, etablerer leverandøren anlægget, så din virksomhed kan komme i gang med egen strømproduktion.

Før du investerer

Få overblik over de forhold, du bør afklare med leverandøren, før du investerer i solceller og batterier.

Solceller JB

Få mere handlekraft med leasing

Når du leaser solceller og batterianlæg, behøver du ikke binde hele købsprisen i investeringen på én gang. I stedet betaler du løbende for at bruge udstyret og bevarer dermed likviditet til andre investeringer og den daglige drift.

Det giver dig større økonomisk fleksibilitet og handlekraft til at investere, følge med udviklingen og tilpasse virksomheden, når nye muligheder eller krav opstår.

Fordele ved at lease solcelleanlægget

  • Ingen stor engangsinvestering — likviditeten bliver i drift og vækst
  • Fast og forudsigelig månedlig ydelse
  • Lavere etableringsomkostninger end ved et lån mod pant i ejendommen
  • Løbetider og ydelser tilpasset jeres forretning — også sæsonudsving
  • Egen energiproduktion fra dag ét

Finansiel leasing

Med finansiel leasing får du brugsretten til maskinen, mens Jyske Finans ejer den i leasingperioden. Du betaler en løbende leasingydelse, og når aftalen udløber, anviser du en køber til den restværdi, vi har aftalt fra start.

Du får dermed maskinen til rådighed uden at betale hele købsprisen på en gang

Lån og købekontrakt

Vil du hellere eje maskinen selv? Med en købekontrakt finansierer vi købet med sikkerhed i maskinen, så du kan fordele betalingen over tid frem for at betale hele investeringen på én gang.

Du ejer maskinen og har den i dit eget regnskab.

Sale & lease back

Har du kapital bundet i eksisterende udstyr? Med Sale and Lease Back køber Jyske Finans udstyret af din virksomhed og leaser det tilbage til dig.

Du fortsætter med at bruge udstyret i driften, men frigør kapital til nye investeringer, udvikling eller andre behov i virksomheden.

Finansieringsramme

Har du flere investeringer på vej? Med en finansieringsramme får du en aftalt ramme til kommende investeringer, så du ikke skal starte finansieringsprocessen forfra, hver gang behovet opstår.

Når du finder det rette udstyr, kan du derfor handle hurtigere og udnytte de muligheder, der opstår.