Solen skinner på ny lovgivning

”Det her har vi glædet os til.” Sådan siger Jørgen W. Kristensen, Head of Market i Jyske Finans om den nye lovgivning. ”Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder skræddersyede løsninger på leasing af solcelleanlæg som tagløsning - akkurat som vi kan tilbyde det på andet materiel og udstyr.”
Og der er god grund til begejstring. Solcellerne er et godt alternativ til de mere CO2-tunge strømkilder, og er derfor en løsning, som mange virksomheder vil kunne nyde godt af på deres erhvervsejendomme. Vi dykker ned i lovgivningen og stiller skarpt på, hvornår den træder i kraft, hvordan den kommer til at fungere og ikke mindst, hvor fordelagtig løsningen rent faktisk er.
Leasing af solcelleanlæg – Hvorfor først nu?
Solceller er, som bekendt, ikke noget nyt, så hvorfor har vi ikke tidligere kunne tilbyde den type leasingløsning? Det er der et simpelt svar på. Tidligere faldt en investering i solcelleanlæg på tagflader ind under ejendommens pant – med undtagelse af lejede ejendomme, hvor investeringen var afholdt lejeren af ejendommen. En finansiering af solcelleanlæg skulle derfor laves gennem en bank eller et realkreditlån, og det kunne resultere i endnu flere omkostninger til pant, tinglysning, m.m. Jørgen W. Kristensen uddyber:
”Det har også betydet, at det ikke før har været muligt at have særskilt ret eller ejerskab over solcelleanlægget – og derfor har leasingløsningen med leasing ikke været en mulighed.” Det laves der heldigvis om på nu.
Et samarbejde – sådan fungerer det
Når lovgivningen træder i kraft, kan en leasingaftale om et tagbaseret solcelleanlæg først og fremmest skræddersyes efter kundens ønsker og behov. Det vil sige, at vi sammen med virksomheden kan skrue på leasingperiodens længde, ekstraordinær ydelse og restværdiforpligtelse. Det er vigtigt, at en leasingløsning passer ind i kundens økonomi, hverdag og praksis.
For at et solcelleanlæg kan opsættes på en virksomheds ejendom, skal ejendommens eventuelle øvrige panthavere også give deres accept. Derudover skal der tinglyses en deklaration om den særskilte ret. ”Begge dele er naturligvis noget, vi hjælper vores kunder med at løse.”, fortæller Jørgen W. Kristensen.
Alt godt kommer til den, der venter
Et ordsprog, der ofte viser sig at være sandt – ikke mindst, når det kommer til leasing af solcelleanlæg. Lovgivningen om finansiering af solcelleanlæg forventes at blive vedtaget i løbet af februar 2025 og med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2025. Det er ikke endnu, men det er meget snart – måske særligt som et resultat af den stigende efterspørgsel. Efterspørgslen på strøm spås at blive endnu større i takt med elektrificeringen af godstransporten - og samtidig er det gået ingens næse forbi, at der lige nu sker en mindre revolution ifm. drivmidler i den private transportsektor. Her viser nyere statistikker, at elbilerne udgjorde hele 51 % af de nye biler i 2024.
En hel generel tendens viser sig dermed: Vi ser os mere og mere om efter alternative strømkilder, og den nye lovgivning om finansiering af solcelleanlæg kommer derfor til at afdække et meget aktuelt behov.
Solcelleanlæg genererer grøn energi og en økonomisk besparelse på både kort og lang sigt. Besparelsen vil forventeligt være beskeden indtil leasingforholdet er afviklet, men herefter vil den energi, solcelleanlægget producerer, være gratis, idet anlægget forventes at have en længere levetid end leasingperioden i sig selv. Alt godt kommer til den, der venter – og samtidig er det et attraktivt konkurrencemæssigt tiltag at anskaffe sig solceller til sin virksomhedsejendom.
Skal vi slå til nu?
”Det er måske tidligt at gå i markedet for at informere kunderne om ny lovgivning, som ikke er endelig vedtaget endnu”, påpeger Jørgen W. Kristensen, og smiler: ”Men omvendt, ved vi, at der er mange virksomheder, som har investeringsplaner om netop tagbaserede solceller i løbet af 2025.”
Det er vigtigt for os at have fingeren på pulsen, og at kunne informere vores kunder om både nuværende og fremtidige muligheder. Har du og din virksomhed også noteret solcelleanlæg på investeringsblokken?
Tag fat i os, vi vil altid gerne hjælpe dig.
Flere nyheder fra samme kategori