Kan et klimaregnskab spå om din virksomheds fremtid?

Vi har taget en snak med Claus Bennetsen, partner hos Horten, om hvornår en virksomhed skal have det grønne regnskab klar, for ikke at blive hægtet af. Han dykker ned i de centrale aspekter af de kommende krav, og giver os svaret på, hvorfor en virksomhed skal sætte den grønne kurs nu.

Sidst men ikke mindst, kommer Claus Bennetsen med sit bedste råd til virksomheder, der endnu ikke har sat den grønne kurs. En kurs, vi alle skal sætte – jo før, desto bedre.

Et kig på klimaregnskabet

Et klimaregnskab er et øjebliksbillede af, hvordan din virksomheds CO2-udledning ser ud nu og her. Virksomhedens forbrugsområder beregnes, for at danne et overblik og herefter bliver det tydeliggjort, hvor og hvordan virksomheden kan sætte ind, for at optimere miljømæssigt. Claus Bennetsen siger følgende om klimaregnskabets formål og potentiale:

- Bæredygtighedsrapportering og klimaregnskab hjælper virksomhederne med at identificere og reducere deres negative påvirkning af miljøet og øvrige ESG-forhold. Herefter kan de implementere planer for at reducere udledningen, blive mere bæredygtige og potentielt spare omkostninger.

Et grønt regnskab er første skridt til at reducere virksomhedens klimaaftryk, og er samtidig et bevis på, at der er taget stilling til den grønne omlægning. Derfor er klimaregnskaber en handling, der kan gøres her og nu, samtidig med at det kan styrke en virksomheds konkurrenceevne på markedet. Sidstnævnte vender vi tilbage til.

Læs også: Grøn indstilling er en gylden investering

De lovmæssige krav – hvad indebærer de og hvor kommer de fra?

Den nye lovgivning om ESG-rapporteringen udspringer af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), der blev vedtaget sidste år i EU. Formålet med de lovmæssige krav er at videreudvikle de nuværende regler om, hvordan virksomheder redegør for deres påvirkning på miljø og mennesker.

- I 2020 blev taksonomiforordningen vedtaget med det formål at fastlægge en fælles EU-taksonomi, som definerer, hvilke økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som bæredygtige. Sådan siger Claus Bennetsen om EU-taksonomien, der ligger forud for de nye lovmæssige krav til rapporteringen.

Reglerne udvides og kravene bliver mere omfattede, fordi store virksomheder nu forpligtes til at rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighed. Her er det vigtigt at understrege, at bæredygtighed er mere end klimahensyn. Det er essentielt at have alle tre dimensioner af bæredygtighed for øje: Miljø - det sociale område herunder menneskerettigheder - selskabsledelse (ESG).

Læs mere om CSRD her.

ESG-rapportering skaber konkurrencedygtighed og tiltrækker medarbejdere

- Først og fremmest kan ESG-data fungere som et konkurrenceparameter, da kunder og investorer kan have større interesse i selskaber, som har gode ESG-resultater.

– Claus Bennetsen

Det er vigtigt, ikke at blive hægtet af det bæredygtige tog, der lige nu buldrer afsted. Flere og flere virksomheder, investorer og andre interessenter er nu selv forpligtede til at foretage ESG-rapportering. Det betyder også, at de vil lede efter samarbejdspartnere, der gør det samme. En virksomhed kan derfor risikere at blive valgt fra af leverandører, samarbejdspartnere og kunder, hvis der ikke er taget hul på den grønne dagsorden internt endnu.

På medarbejderfronten har ESG-rapporteringen samme tiltrækningskraft. I dag er vores personlige agendaer også naturligt præget af en grønnere indstilling, og flere medarbejdere stiller derfor skarpt på virksomheders klimarapportering. Mange individer er i dag mere tilbøjelige til at arbejde for virksomheder, der har gode ESG-resultater, fortæller Claus Bennetsen.

Læs også: Hop med på den grønne vogn.

Hvornår skal din virksomhed være klar med klimaregnskabet?

Det korte svar er: jo før, desto bedre. Store virksomheder er allerede nu pålagt at fremvise et klimaregnskab og i fremtiden bliver kravene endnu større. Claus Bennetsen fortæller, hvordan det er vigtigt at huske, at de helt præcise krav og tidsplaner for bæredygtighedsrapporteringen kan variere afhængigt af en virksomheds størrelse, sektor og geografiske placering. Men de små og mellemstore virksomheder kan forvente de samme krav som de helt store virksomheder i en nær fremtid – alt imens samarbejdspartnere allerede stiller krav til SMV’ernes ESG-rapportering nu. Derfor skal en SMV ikke vente med at tage tyren ved hornene:

- SMV’erne bør begynde at planlægge, hvordan de vil håndtere ESG-rapporteringen og eventuelt igangsætte datagenereringsprocessen allerede nu. - Claus Bennetsen.

Det handler om at være forberedt, fordi de nye lovmæssige krav om rapportering træder i kraft fra d. 1. januar 2024 for store børsnoterede selskaber, der dermed skal rapportere fra 2025. For andre store virksomheder træder kravene i kraft d. 1. januar 2025 med rapportering fra 2026. Derefter vil kravene blive en realitet for børsnoterede SMV'er, men ifølge Claus Bennetsen kommer SMV’erne alligevel til at mærke effekten af rapporteringskravene allerede i den kommende tid:

- Uanset ikrafttrædelsesdatoerne er vores opfattelse, at rapporteringskravet indirekte vil omfatte mindre virksomheder gennem krav fra deres samarbejdspartnere, kunder, kapitalejere, långivere osv.

Jyske Finans sætter grøn dagsorden

I Jyske Finans har vi en ambition om at drive en virksomhed, der fremmer bæredygtighed. Vi ved også, at bæredygtighed er en rejse, hvor alle fremskridt tæller, og fokus er at lægge grundstenene for et mere ansvarligt forbrug og produktion – alt imens der skabes grobund for vækst. Det gælder også for de projekter, som vi finansierer for vores kunder. Vi har en forventning om, at kortlægning og dokumentation af den enkelte virksomheds klimaaftryk både kan komme til at danne ramme for virksomheders fremtidige konkurrenceevne – og samtidig være med til at skubbe den kollektive grønne indstilling i den rigtige retning.
Dét vil vi gerne tale med vores kunder om.

- Om vores kunder har udarbejdet et klimaregnskab eller ej, vil også i fremtiden komme til at påvirke prissætningen på låne- og leasingfinansieringer, da vi som et finansieringsselskab også bliver målt på, hvor stor en andel anlægsfinansieringer, der bidrager til den grønne omlægning - og derved vores fundingmuligheder i markedet.

Sådan siger Allan Mortensen, Direktør, Jyske Finans om endnu en årsag til Jyske Finans’ store fokus på bæredygtighed. Han understreger:

Bæredygtighed er et vigtigt element for Jyske Finans og for vores koncern generelt. Det er noget, vi arbejder med hver dag.

Det bedste råd: sådan tager du fat på den grønne omlægning

Vi spurgte Claus Bennetsen om hans bedste råd til de virksomheder, der endnu ikke ved, hvordan de skal tage hul på den grønne omstilling. Svaret var i bund og grund simpelt:
Start med at danne et overblik.

- Et godt værktøj til at tage hul på bæredygtighedsarbejdet er at udføre en double materiality assessment, som også kræves, som en del af bæredygtighedsrapporteringen i henhold til CSRD. Sådan siger Claus Bennetsen og uddyber nærmere:

- En double materiality assessment er en tilgang til bæredygtighedsrapportering, som tager højde for både den interne og den eksterne påvirkning af virksomheden.

Den interne materialitet handler om en virksomheds evne til at generere økonomisk værdi, og om de risici og muligheder, der påvirker virksomhedens finansielle position og indtjeningsevne. Derimod handler den eksterne materialitet om virksomhedens påvirkning og afhængighed af ESG-forhold.

En double materiality assessment er med andre ord en metode, der giver et datagrundlag for den (om lidt) krævede rapportering, og ikke mindst et overblik over virksomhedens status, når det kommer til bæredygtighed.

Overblikket er vigtigt, for det er derfra, den grønne rejse for alvor kan begynde. Rejsen, der skal bidrage til den helt overordnede grønne omlægning af erhvervslivet, tiltrække medarbejdere og samarbejdspartnere og samtidig fastholde konkurrenceevnen på markedet.

Tag hul på jeres klimaregnskab – hellere i dag end i morgen – det kan blive prognosen for din virksomheds fremtid.